KENDER DU DIG?

2018-08-31

Tænker du nogensinde over, hvem du er. Ikke den du føler, at alle omkring dig forventer at du er. Men den person du er og som du har været siden du var barn?

VI ÆNDRER OS MED TIDEN

Jo ældre vi bliver, jo klogere bliver vi. Det kalder vi livserfaring. Det sjove er, at flere og flere får sværere og sværere ved at svare på, hvem de egentlig selv er, jo ældre de bliver. Deres værdier og deres drømme fraprioriteres til fordel for børn, arbejde, forældre eller venner. Vi påtager os roller, som vores omgivelser forventer og til sidst lever vi efter rollen. 

Men hvad nu hvis du bare én gang, lige nu, kunne tage masken af. Masken som er kommet med rollen, du har efterlevet i mange år. Er du så stadig klogere og mere livserfaren? Eller vil du karakterisere dig selv som uerfaren og uvidende overfor dig selv og den du er? Kender du dig selv, eller kender du den du er blevet? Og er den du er blevet, den person, som du engang var?

Er du gal hvor er der meget tankemylder her. 

Nogen gange kan jeg stadig glemme, hvem jeg er og falde tilbage til gamle vaner og derudfra reagere som jeg gjorde før, i stedet for at reagere som jeg egentlig ville. 

Din opgave er, at spørge dig selv om du kender dig selv. Kan du huske hvad du drømte om som barn? Kan du huske dine holdninger og værdier? Er du den du drømte om at være, eller er du stadig dig? 

- Karina Toft Riske


© 2018 Worlds Collide. Alle rettigheder forbeholdes. Mostkindfull step by step, est. 2018, CVR: 39357534, Denmark, Jan Lund & Karina Toft Riske. 
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang