Prioriterer du dig selv?

2018-09-04

Det er sikkert ikke et spørgsmål du stiller dig selv særlig tit. Men hvis du gør lige nu, så tænkt lige over det en ekstra gang. Giver du dig selv ro, når du trænger til det, eller svinger du støvsugeren og ordner vasketøjet i stedet? Tager du en lur når du er træt, eller plimrer du løs på diverse sociale medier i stedet, mens du siger til dig selv, at det er afslapning? Spiser du de vitaminer og mineraler du skal have, eller blander du slik og tror at du er god ved dig selv gennem denne handling?

Vi har alle vaner og adfærdsmønstrer som kan være svære at bryde. En vane er en vane, når vi ikke længere tænker over at vi gør det længere. Men hvorfor skal vi så bruge så meget tænketid og energi, når vi skal tage stilling til os selv og når vi skal vælge os, frem for andre? Jo, det er jo ikke en vane. Mange af os har det med at vægte os selv til sidst. Vores børn, familie, arbejde og venner kommer før vores egne behov. Men til hvilken nytte? 

Du skal huske at du ikke kan være der for andre, hvis ikke du kan være der for dig selv - så husk dig selv og din "dig" tid. Husk at vælge efter- og lytte til kroppen, i stedet for at give efter for dine vaner. Og husk at nyde dine valg, i stedet for at få dårlig samvittighed. 

Idag vil jeg gerne have at du tænker over, hvilke vaner du har. Når du kan nævne dine vaner, skal du vurdere om de er gode for dig, eller om de blot er vaner. Hvis det er sagen, så skal de ændre dine vaner til noget der gør dig glad og er godt for din krop og sjæl. 

Vaner er vaner, men valg er bevidste - og vi vil vel alle gerne være bevidste og gøre det bedste for os selv, så vi har energi og overskud til alle de andre skønne ting, som vi har i livet, ikke sandt?

Det vælger jeg i hvertfald, hvad vælger du?

- Karina 

© 2018 Worlds Collide. Alle rettigheder forbeholdes. Mostkindfull step by step, est. 2018, CVR: 39357534, Denmark, Jan Lund & Karina Toft Riske. 
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang