Er du lykkelig?

2019-02-01

En lille fredagstanke fra mig til jer alle. Igår var en skrækkelig dag, hvor jeg oplevede livets skrøbelighed på nærmeste vis. Dette satte selvfølgelig nogle tanker igang og disse tanker vil jeg gerne dele med jer. De handler om, hvad der giver os lykke. Lykke er mange ting, men hvornår er den absolut, og hvem bestemmer om man kan kalde sig lykkelig? Hvad gør dig lykkelig? De mange idealer samfundet hele tiden fortæller dig du skal leve op til, eller er det den nærvær og kærlighed du har til dig selv og dine nærmeste. 

Hvor er livet skrøbeligt, hvad stræber vi efter. Penge, helst flere end naboen og hvorfor? Fordi vi tror, at det løser alt. Fordi vi tror, at så bliver vi lykkelige. Vi vil aldrig blive lykkelige, hvis lykken søges udenfor os selv. Lykke er en følelse af taknemmelighed, inden i dig, taknemmelig for det der er, lige her og lige nu. 

Prøv hver dag at skrive tre ting ned, du er taknemmelig for og mærk så følelsen af lykke i hele din krop. For hvad hjælper det at, søge og knokle efter noget, hvis du ikke har dig selv med. Hvis anerkendelse er det du søger? Dine forældres? Dine kollegers? Hvad med at tage dig selv, så alvorlig, at anerkendelsen kommer fra dig og til dig. For du er voksen nu, de kan ikke røre dig, det er kun dig der bestemmer, det er dit liv, dit ansvar. 

 Livet er for kort til at søge alle de forkerte steder, for alt hvad du har brug for, findes inden i dig. Så vågn hver morgen og vær taknemmelig for, at du er i live. For alt det du omgiver dig med, du skal bare søge det smukke i det, istedet for det grimme og på den måde, ændre dit sindelag. 

Der er noget om det gamle ordsprog, smil til verden og den smiler til dig. 

 Livet er simpelthen for skrøbeligt til andet.

Jeg ved hvad der gør mig lykkelig og jeg ved hvad jeg er taknemmelig for - gør du det?

God fredag, knus Karina


© 2018 Worlds Collide. Alle rettigheder forbeholdes. Mostkindfull step by step, est. 2018, CVR: 39357534, Denmark, Jan Lund & Karina Toft Riske. 
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang