Kan du høre jeg skriger?

Alt var perfekt, hjemmet var perfekt, børnene var perfekte, jobbet var perfekt, ægteskabet var perfekt, alt var perfekt, udadtil. Jeg havde længe gået og været lidt trist, men hankede hver dag op i mig selv, for mit liv var jo perfekt. Når vi var ude, blev alle kræfter brugt på, at vise verden hvor glad jeg var, men hjemme kunne jeg slå mig selv i hovedet over hvor tit jeg skældte ud, råbte højt. Jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke var glad. Jeg havde jo det perfekte liv, hus, job, mand, børn, venner, familie. Men jeg havde ikke mig! 

Jeg forstod det bare ikke. Indtil en dag, jeg kom fra job og satte mig i min bil, det var som om jeg fik et kæmpe slag i hovedet, mit hjerte hamrede, mine hænder rystede og jeg svedte, tårene løb i en strid strøm ned af mine kinder og jeg skreg. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg skreg bare. Det var som alt inden i blev sort. Jeg vidste ikke, hvor jeg var, hvad jeg skulle, hvem jeg var og hvad jeg lavede i min bil. 

En kollega fik mig stille og roligt til lægen og her havde jeg mit første møde med stress, angst, depression... HVAD!? Hvordan kan det lade sig gøre, jeg havde jo gjort alt, hvad der forventes af mig...var det her takken? 

Hvem forventede at jeg ikke skulle lytte og bare løbe stærkere i hamster hjulet, var det min mand mine børn mine kolleger mine venner min familie? Nej det var mig. For hvis jeg ikke løb og sørgede for, at alt var perfekt uden tanke på mig, så fik jeg jo ikke anderkendelse også slog jeg fejl. Jeg var ikke god nok. Min krop havde længe skreget, men jeg lyttede ikke. Husker du at lytte?

Ovenstående er en lille novelle over hvordan jeg først begyndte at anderkende ord som; depression, angst og stress. Jeg undskylder stadig til nogle af de mennesker, der er i mit liv, over den måde jeg var på. Efter jeg er begyndt at lytte til min krop og mit sind, har jeg meget sjældent dårlige dage. Husk at stoppe op og mærk efter, for du er den eneste der kan mærke, hvad din krop fortæller dig!

Bryd tabuet og tal om det, sæt ord på det, accepter det og arbejd væk fra det, du kan nemlig sagtens. Den eneste der skal tro på det, er dig selv <3

- Karina