Mig og mit arbejde

Jeg kom til at tænke på noget igår. Jeg har gennem mit liv, varetaget en masse forskellige typer af arbejder. Jeg har påtaget mig forskellige arbejdsopgaver og tilegnet mig en stor diversitet i mine kompetencer. Når jeg fremhæver det sådan, så lyder det jo godt, ikke sandt? Det er i hvertfald den følelse jeg har haft, gennem hele mit arbejdsliv. Hvis man uddanner sig og arbejder hårdt, får man andres accept inden for samme område. Derudover får man et umætteligt CV, hvorpå man kan blive ved med at skrive professionsbeskrivelser ned. Ja, mine tanker har længe været centreret om dette. Mine mange arbejder har givet mig indsigt, erkendelse og kompetencer indenfor mange forskellige områder. Jeg har tilegnet mig viden gennem sundheds sektoreren, frisøruniverset, blomsterbutikker og nu viden omkring sindet og det at åbne sig selv. Lige nu sidder i sikkert og tænker, hvad er din pointe Karina? Alt det jeg har fortalt nu, lyder jo som gode ting. Men bagsiden af medaljen kommer nu. 

I overenstemmelse med de forskellige arbejdsopgaver og områder er det gået op for mig, hvor meget mit arbejde har fyldt i mit liv. Det jeg har arbejdet med, har været en del af mig, det har været en del af min identitet og en del af den person, jeg har set mig selv som. Og tro mig, min identitet har ændret karakter HVER gang. 

Jeg var hende den søde og omsorgsfulde, da jeg arbejdede indenfor sundhedssektoreren, jeg havde altid et øre der kunne lytte og jeg havde altid plads i mit hjerte. Jeg så mig selv som et godt menneske, der gjorde noget godt for dem jeg jeg mødte. Derefter blev jeg frisør. Det var noget kun af en forandring. Mit hår blev langt og rødt og mine støvler blev lange med hæl på. Jeg snakkede stadig med folk og jeg havde fortsat mit gode lytteøre. Jeg fik anderkendelse gennem de tilfredse kunder, der dag ud og dag ind kunne gå hjem med en ny farve, eller anderledes frisurer. Her var jeg hende den smarte frisør, der altid var smart i tøjet og som altid var hip og med på moden indenfor hår og makeup. Efter det skulle der ske noget nyt og jeg begyndte at  arbejde i en blomsterbutik. Arbejdet mindende meget om det tidligere, jeg var i kontakt med mennesker, der ville snakke og igen kom mit lytte øre mig til gode. Også her fik man anderkendelse og accept gennem de mennesker, som havde udtænkt sig noget specifikt. Når man gav dem en buket, der var som trukket ud fra deres tanker, så kom smilet og glæden i deres øjne. Sikke en rus det kan give! Jeg ved ikke om dette har været i forbindelse med min alder, men nu så jeg mig selv som hende den hyggelige, der gik og bagte derhjemme hjemme, lavede buketter til mit spisebord og altid havde en smuk værtindegave med. 

Imens jeg har været forskellige personer i andres og mine egne øjne, har jeg hele tiden haft to meget vigtigt arbejdsopgaver. Rollen som; Mor og Kone. Disse roller har altid været de samme i mine egne øjne, men hvis jeg spørger mine børn, har disse også ændret karakter undervejs, hvilket måske kan være på grund af mine forskellige professioner. 

Prøv og tænk sig, at mit arbejde blev en del af mig. Mit arbejde var ikke noget jeg passede, det var noget jeg tog med hjem, noget jeg påtog mig, ja næsten noget jeg blev. Jeg havde vel en underbevidst idé om, hvilke mennesker der arbejdede med hvad, og derudfra forsøgte jeg at efterleve det, gennem et nyt syn på mig selv og min identitet. Og hvorfor hulan gjorde jeg det? Jo, tænker i nogen sinde over, hvad vi næsten ALTID spørger nye mennekser om? Det var den sætning der satte tanker igang hos mig. "Nå, og hvad arbejder du så med?". Den der irriterende sætning! Man lægger næsten om til, at det menneske man møder ikke har andet indhold end sit arbejde. Man spejler mennesket i dets valg af beskæftigelse og har måske allerede derudfra dømt ham/hende. Hvis du ligesom jeg, har erfaret og oplevet at tænke anderledes om dig selv, ikke om dine faglige kompetencer, men om dig selv som menneske, på baggrund af dit arbejde, så træk lige vejret en ekstra gang og læs det her. Det du skal tage med her, er at du skal tænke over, hvordan du møder nye mennesker. Viser du interesse for deres beskæftigelse eller for dem som mennesker, du fra dine spørgsmål:" Hvad hedder du, hvem er du som person?" I stedet for "Hvad laver du så?"

Du er den du er. Du er der, hvor du vil være. Du arbejder med det du vil. Du er ikke dit arbejde, og dit arbejde er ikke dig. Din familie er en del af dig, og det er her din energi skal ligge. Du skal huske dig selv og aldrig sætte din personlighed til side. Din identitet er dig som person, og ikke dig som arbejdende skattebidrager. Det er klart at arbejdet er valgt, på baggrund af nogle personlige årsager og interesser, men husk at du skal kunne skille dig fra det, for hvis ikke du kan det, hvordan vil du så beskrive dig selv som menneske inden du begyndte at arbejde?

Idag ser jeg mig selv mor, kone, glad, sjov, lyttende, smilende og energisk - Lå i mærke til, at der ikke var noget i den sætning, som beskrev mit arbejde? idag kan jeg beskrive mig selv, uafhængig af det jeg beskæftiger mig med. 

Kan du det? Hvis ikke, så synes jeg du skal prøve. 

- God weekend, Karina